Procesoperatør elev hos FMC Rønland

Department:  Operations
Date:  May 11, 2022

Uddannelse hos international Plantebeskyttelses-producent – bliv procesoperatørelev hos FMC

 

En god uddannelse med masser af fremtidsmuligheder og fuld løn i hele perioden - og så ovenikøbet i en international virksomhed med fokus på sikkerhed og inklusion.

Lyder det ikke meget godt? Det er det, du kan forvente som procesoperatørelev hos FMC.

 

Måske er du dugfrisk fra skolebænken, måske leder du efter en ny karriere. Det er ikke så vigtigt. Hvad end din fortid, så er din fremtid hos os!

 

En fjerdedel undervisning, tre fjerdedele praktik

I løbet af uddannelsen veksler du mellem din skole, EUC Lillebælt i Fredericia, og dit arbejde på FMC Rønland, hvor størstedelen af forløbet vil være i praktik hos os. Efter dine 4 år vil du stå med et svendebrev i hånden, klar til at arbejde som procesoperatør.

Procesoperatøruddannelsen er også ideel, hvis du har planer om at specialisere dig yderligere efterfølgende. Uddannelsen kan nemlig give dig adgang til ingeniørstudiet, maskinmesteruddannelsen m.fl., alt efter hvilket fagniveau du vælger undervejs i uddannelsen.

Uddannelsesstart er august/september. Dette aftales individuelt.

 

Ansvar og erfaring på anlægget

I dine praktikperioder hos os træder du ind i et af vores to produktionsafdelinger. Her går du sammen med én af vores erfarne operatører, så du får mulighed for at lære fra deres erfaring. Som procesoperatør er det dig, der sikrer at produktionen kører gnidningsfrit, og at sikkerheden altid er på plads.

I løbet af en hverdag, vil du rundere på anlægget og blandt andet:

  • Overvåge driften på anlægget via PC, PLC og andre styringer
  • Udtage stikprøver til analyse, for at sikre kvalitet
  • Vurdere og varetage sikkerheden på anlægget
  • Udbedre småfejl på maskineri o.a.
  • Tage imod råvarer fra leverandører
  • Tappe færdige produkter.

 

Som del af dit arbejde vil du i dine praktikperioder blive del af et 12-timers skiftehold, og der vil i den forbindelse forekomme weekendarbejde i perioder. 

 

Din baggrund

Din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund er ikke så vigtig for at blive elev hos os. Om du kommer direkte fra et ungdomsjob, teknisk skole eller andet, så skal du nok passe ind. Vi foretrækker dog at du har haft et job tidligere, da det er en fordel, hvis du ved hvordan man begår sig på en arbejdsplads.

 

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til FMC som arbejdsplads, så kan du altid kontakte Operation Lead Carsten Rud Jensen på 9690 9583 eller 9136 5417

FMC Site Rønland har som mål at være en fuldstændigt inkluderende arbejdsplads, og derfor opfordrer vi alle til at ansøge, uanset alder, køn, religion, etnicitet m.m. Her er plads til alle!

Vi vurderer ansøgninger og kalder ind til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

About FMC

FMC is an agricultural sciences company that advances farming through innovative and sustainable crop protection technologies. From our industry leading discovery pipeline, to unique application systems, to modern biological products, we are passionate about bringing new solutions to farmers around the world. For more than 130 years, FMC has been rooted in agriculture and innovation.  Our six Core Values define who we are and how we do business: Integrity, Safety, Sustainability, Respect for People, Agility and Customer Centricity. Collectively, these values guide us as individuals and as a team of 6,500 people around the world.